Om Annamette Skoffer

Lytter du til din krops signaler?

Det handler om dig. Din krop har en evne. Evnen til selvhelbredelse, hvis du hjælper den.
Alt for mange glemmer at lytte til kroppens signaler i en travl hverdag.
De lytter først, når det er for sent.
Hver især kan vi give kroppen de bedste betingelser. Kombinationen af åndedræt, søvn, kost, vores tanker og bevægelse, er alt sammen noget vi kan påvirke og ændre på.

Du kan lære at lytte

Ønsker du at opnå ro og balance i krop og sind? Hos mig, vil du opleve tryghed, varme, ro og nærvær. Du vil opleve et fokus og du vil lære, gennem forskellige forløb eller behandlinger, at lytte til din krop.

Baggrund

Jeg er uddannet zoneterapeut, øreakupunktør og yogalærer, og har i mange år haft både voksne og børn i behandling. Jeg har gang på gang oplevet hvordan kroppen, med den rette hjælp, er i stand til at genfinde balancen.
Jeg har arbejdet som selvstændig med zoneterapi til private og erhverv i mere end 10 år, før jeg for en periode skiftede til forsikringsbranchen, hvor jeg i flere år arbejdede med salg og rådgivning.
Efter et længere stressforløb, mærkede jeg på egen krop vigtigheden af, at der er balance mellem krop og sind. Mere end nogensinde forstod jeg kroppens evner. Yoga og zoneterapi var nogle af mine vigtigste redskaber til at komme på benene igen.
Med den erfaring, min passion for kroppens evner og en stor faglig viden, stod det klart for mig, at jeg igen skulle arbejde med udvikling af mennesker.

Jeg brænder for at arbejde med mennesker gennem fordybelse, støtte, samtale, behandlinger, åndedrætsteknikker og ikke mindst bevægelse.
Min passion for kroppens evner, har alle år været min drivkraft. Det er denne drivkraft som jeg giver videre, når du er i forløb eller behandling hos mig.

 

©Stine Heilmann

Jeg er uddannet til at hjælpe dig

Jeg er uddannet og RAB registreret zoneterapeut i FDZ, og dertil certificeret yogalærer og Nada-udøver. 
RAB står for ‘Registreret Alternativ Behandler’. Det betyder at jeg opfylder en række krav til grunduddannelse og løbende efteruddannelse. 

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller hvis du ønsker mere viden omkring mine forløb eller behandlinger.

Yoga, Zoneterapi & Øreakupunktur

Ønsker du at finde ro og balance i krop og sind? 
Book din behandling eller undervisnings time her

Hold dig opdateret

Copyright © 2022 Annametteskoffer.dk. All rights reserved // Websitet er lavet af Marketingnørden.dk